Om

  Lidt om mig.

Mit værksted er pt på min hjemadresse.

Ønskes fremvisning af malerier rettes henvendelse på tlf. +45 2927 3038.

 

Maleri for sjov.

Knud Østerbye fra ArtExclusive, hvor jeg er optaget som kunstner, skriver om mine billeder:

Kirsten Fagerli maler abstrakte rum med en overbevisende grafisk stilsikkerhed. Billedernes dybde og rumlighed bygger på hendes viden om og sikre sans for linje, rum, flader, form og farve. Det er balancen mellem disse elementer, der danner udgangspunktet for hendes malerier. Hun beskriver selv processen som eksperimenterende og konstruktivistisk. Kirsten bygger langsomt billederne op via en eksperimenterende og nysgerrig proces. En proces der kræver stor tålmodighed i forhold til de mange tørreprocesser i billedfremstillingen og stor akkuratesse i forhold til de præcise billedmæssige udtryk, som kræves i teknikken. Resultatet er smukke og farverige grafiske abstraktioner, der har en helt særligt og let genkendeligt udtryk. Det er billeder der udstråler varme og glæde.Sidste nye tiltag er at kombinere disse konstruktivistiske former med collage af papir eller stof. Disse malerier er dog stadig i process.

I min fritid laver jeg malerier for sjov. Det er en dejlig proces at være i, og man glemmer alt andet omkring sig - derfor er det dejligt befriende at male.

Jeg er seminarieuddannet lærer fra Marselisborg Seminarium. Jeg har desuden en PD-uddannelse i Billedkunst og Æstetik fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Jeg arbejder hen imod at forfine mit billedmæssige udtryk, og mit seneste tiltag er præget af et mere grafisk udtryk med rum, linjer og diagonaler i forskellige varianter.

Jeg arbejder oftest i serier, hvor jeg frembringer et antal billeder, som har det samme tema eller den samme teknik. Eksempler på disse kan ses under menuen "Galleri" i menulinien.

Jeg laver kurser, workshops, udstillinger og udlåner mine malerier i aftalte perioder.

Stifter af:

  • Kunstnergruppen Working Art
  • Kunstnergruppen MeKiTa
  • Kunstnergruppen CelebR

Optaget i:

ArtExclusive.dk

Kunstsamlingen.dk 

Bestillingsopgaver:

LO-Roskilde: 1. maj plakat

Maleri til Asylcenteret Avnstrup